Epiktets håndbog

“Det er den uskoledes handlemåde at give andre skylden for sin egen dårlige tilstand; den, der er begyndt at blive skolet, lægger skylden på sig selv; og den, hvis skoling er fuldendt, giver hverken en anden eller sig selv skylden.”

“Husk, at det ikke er den, der fornærmer dig eller slår dig, som krænker dig, men din mening om, at disse ting er krænkende. Når nogen altså irriterer dig, skal du vide, at det er din egen mening, der har irriteret dig.”

“Den uskoledes tilstand og kendetegn er dette: Han forventer aldrig gavn (fordel) eller skade af sig selv, men af det ydre. Filosoffens tilstand og kendetegn er dette: Han forventer al fordel og al skade af sig selv.”

“Nogle ting står i vores magt, andre gør ikke.”

“Og de ting, der står i vores magt, er af naturen frie, ikke underlagt tvang eller hindring; men de ting, der ikke står i vores magt, er svage, slaviske, underlagt tvang, i andres magt.”

“Menneskene foruroliges ikke af de ting, der sker, men af meningerne om tingene; for eksempel er døden intet frygteligt, for var den det, ville den også have forekommet Sokrates sådan; for meningen om døden, at den er frygtelig, er det frygtelige.”

“Den, der vil være fri, skal altså hverken ønske noget eller sky noget, der afhænger af andre: Overholder han ikke denne regel, må han være slave.”

“For dette er din pligt, at spille den rolle godt, der er givet dig; men at vælge rollen tilkommer en anden.”

“Du kan være uovervindelig, hvis du ikke indlader dig på nogen kamp, hvor det ikke står i din magt at sejre.”

“For hvis det godes natur står i vores magt, vil hverken misundelse eller jalousi have plads i os.”

“Og husk, at hvis du holder fast ved de samme principper, vil de, der først gjorde nar af dig, siden beundre dig; men hvis du har ladet dig overvinde af dem, vil du pådrage dig dobbelt spot.”

“Og hvem kan give en anden det, han ikke selv har?”

“Hvis jeg kan skaffe mig penge og samtidig forblive beskeden og trofast og storsindet, så vis mig vejen, og jeg vil skaffe mig dem.”

“Se ved enhver handling på, hvad der går forud, og hvad der følger efter; og gå så til handlingen.”

“For forskellige mennesker er af naturen skabt til forskellige ting.”

“Det er altså umuligt for den, der mener sig skadet, at glæde sig over det, han anser for årsag til skaden, ligesom det også er umuligt at være tilfreds med selve skaden.”

“Fastsæt straks en bestemt karakter og en bestemt form for dig selv, som du skal holde fast ved, både når du er alene, og når du møder andre mennesker.”

“Og lad tavshed være hovedreglen, eller lad kun det nødvendige blive sagt, og med få ord.”

“Når du skal møde nogen, og især en af dem, der anses for at være af højere stand, så stil dig for øje, hvad Sokrates eller Zenon ville have gjort i en sådan situation, og du vil ikke have svært ved at gøre rette brug af lejligheden.”

“For hvis det ikke er rigtigt at gøre det, så undgå at gøre det; men hvis det er rigtigt, hvorfor frygter du så dem, der med urette vil dadle dig?”

“Ligesom du, når du går omkring, passer på ikke at træde på et søm eller forstuve din fod, sådan skal du passe på ikke at skade din egen styrende evne; og hvis vi overholder denne regel ved enhver handling, vil vi gå tryggere til handlingen.”

“Disse slutninger hænger ikke sammen: Jeg er rigere end du, altså er jeg bedre end du; jeg er mere veltalende end du, altså er jeg bedre end du.”

“Og når nogen siger til dig, at du intet ved, og du ikke bliver ærgerlig, så vær vis på, at du er begyndt på arbejdet (filosofiens).”

“Og hvad nogen end siger om dig, så tag dig ikke af det; for det er ikke din sag.”

“Og hvis noget besværligt eller behageligt eller ærefuldt eller vanærende stilles foran dig, så husk, at nu er kampen, nu er de olympiske lege, og de kan ikke udsættes; og at det afhænger af ét nederlag og én gang at give efter, om fremskridtet går tabt eller bevares.”

“Sygdom er en hindring for legemet, men ikke for viljen, medmindre viljen selv vælger det. Halthed er en hindring for benet, men ikke for viljen.”

“Kald dig aldrig filosof, og tal ikke meget blandt de uskolede om læresætninger (filosofiske regler, forskrifter); men gør det, der følger af dem. Sig for eksempel ikke ved et gilde, hvordan man bør spise, men spis, som du bør spise.”

“Kræv ikke, at begivenhederne skal ske, som du vil, men lad din vilje være, at de sker, som de sker, og du vil få fred.”

“Gør det derfor til din opgave at møde ethvert ubehageligt indtryk med ordene: ‘Du er blot et indtryk og slet ikke det, du synes at være’.”

“Holder du af en krukke, så sig, at du holder af en krukke; så bliver du ikke foruroliget, hvis den går i stykker. Kysser du dit barn eller din kone, så sig til dig selv, at du kysser et menneske, for så bliver du ikke foruroliget, hvis døden rammer det.”

“Sig aldrig om noget: ‘Jeg har mistet det’, men sig: ‘Jeg har givet det tilbage’. Er dit barn død? Det blev givet tilbage.”

“Enhver ting har to hanke: én, som du kan bære den i, og en anden, som du ikke kan.”

“Husk, at du er skuespiller i et stykke, og at Forfatteren bestemmer, hvordan det skal være: Vil han have det kort, er det kort; vil han have det langt, er det langt.”

“Hvis nogen fortæller dig, at den og den taler ondt om dig, så forsvar dig ikke mod det, han siger, men svar: ‘Han kendte ikke mine andre fejl, ellers ville han ikke kun have nævnt disse.’”

“Når nogen taler ondt om dig eller gør dig ondt, så husk, at han gør eller siger det, fordi han mener, at det er det passende for ham. Det er ikke muligt for ham at følge det, der forekommer dig godt, men kun det, der forekommer ham godt.”

“Når du forestiller dig en nydelse, så vogt dig, at den ikke river dig med, som andre forestillinger gør. Vent lidt, og giv dig selv betænkningstid. Husk dernæst to ting: hvor længe du vil nyde fornøjelsen, og også hvor længe du bagefter vil angre og skælde dig selv ud.”

“Gør det derfor til din første bestræbelse ikke at lade dine indtryk rive dig med. For vinder du først tid og udsættelse, vil du lettere kunne beherske dig.”

“Hvis det nogensinde sker, at du drages mod ydre ting, så du ønsker at behage en anden, så vid, at du har mistet din livsplan.”

“Vil du gøre fremskridt, må du finde dig i at virke tåbelig og enfoldig i ydre sager; ønsk ikke, at folk skal tro, at du ved noget, og hvis nogen skulle anse dig for at være nogen, så mistro dig selv.”

“Du må være ét menneske, godt eller dårligt; du må udvikle enten dit styrende princip eller dine ydre anlæg; du må beskæftige dig enten med dit indre menneske eller med de ydre ting.”

“Ethvert menneskes legeme er målet for dets ejendom, ligesom foden er målet for skoen. Holder du dig til denne grænse, vil du bevare det rette mål; går du ud over den, vil du uundgåeligt til sidst blive revet med ud over en afgrund.”

“Hvis nogen vasker sig hurtigt, så sig ikke, at han vasker sig dårligt, men at han vasker sig hurtigt. Hvis nogen drikker meget vin, så sig ikke, at han drikker dårligt, men at han drikker meget. For indtil du har afgjort, hvilken dom der driver ham, hvordan ved du så, at han handler dårligt?”

“Er din smule olie spildt? Er din slurk vin stjålet? Sig til dig selv: ‘Dette er prisen for frihed for lidenskab, dette er prisen for et roligt sind.’”

“Hvis du forsøger at spille en rolle, der overstiger dine kræfter, vanærer du ikke blot dig selv i den, men du forsømmer også den rolle, som du kunne have udfyldt med held.”

“Det er tegn på et sløvt sind at dvæle ved legemets fornødenheder, at trække motion, spisning, drikning og andre legemlige funktioner ud. Disse ting skal gøres som bisager; al din opmærksomhed skal gives til sindet.”

“Når du har taget det enkle liv til dig, så vær ikke stolt af det, og hvis du er vanddrikker, så sig ikke ved enhver lejlighed: ‘Jeg er vanddrikker.’ Og hvis du nogensinde vil træne hårdt, så hold det for dig selv, og stil det ikke til skue.”

“Når noget sker for dig, så husk altid at vende dig mod dig selv og spørge, hvilken evne du har til at klare det.”

“Når du skal besøge en stormand, så forbered dit sind ved at tænke, at du ikke vil træffe ham hjemme, at du vil blive lukket ude, at dørene vil blive smækket i for næsen af dig, at han ikke vil tage notits af dig.”

“Undgå i din samtale at nævne dine egne gerninger eller oplevelser ofte og overdrevent; for andre har ikke den samme glæde af at høre, hvad der er sket for dig, som du har af at fortælle om dine oplevelser.”

“Og hvad foretrækker du egentlig? Penge eller en trofast, beskeden ven?”

“Hav dag efter dag døden og landflygtigheden og alt, hvad der synes frygteligt, for øje, men mest af alt døden, så vil du aldrig rette dine tanker mod noget lavt og aldrig begære noget over måde.”

“Og selv om du endnu ikke er Sokrates, bør du alligevel leve som en, der ønsker at være en Sokrates.”

“Le ikke meget, ikke ad mange ting og ikke uhæmmet.”

“Husk, at du skal opføre dig i livet, som du ville gøre ved et gilde. Et fad sendes rundt og kommer til dig; ræk hånden frem, og tag høfligt af det. Det går forbi dig; hold det ikke tilbage.”