Seneca Citater

“Andre laster kan skjules og næres i al hemmelighed; vreden viser sig åbenlyst og står at læse i ansigtet, og jo større den er, desto tydeligere bruser den frem.”

“Menneskeslægten er født til gensidig hjælp, vreden til gensidig undergang: Den første elsker fællesskab, den sidste fremmedgørelse.”

“Der er visse ting, hvis begyndelse står i vores egen magt, men som, når de først har udviklet sig, river os med af deres egen kraft og ikke lader os nogen vej tilbage.”

“Den mest pålidelige dyd er den, der længe og omhyggeligt overvejer sig selv, styrer sig selv og langsomt og velovervejet træder frem.”

“Enhver, der kalder sig uskyldig, ser snarere hen til ydre vidner end til sin egen samvittighed.”

“Intet klæder den, der straffer, mindre end vrede, for straffen har så meget større magt til at forbedre, når dommen afsiges efter moden overvejelse.”

“Hvad kan desuden være mere uværdigt for den vise, end at hans lidenskaber skulle afhænge af andres ondskab?”

“For ikke at blive vred på den enkelte må du benåde hele mængden, du må skænke hele menneskeslægten tilgivelse.”

“Vi har brug for en udholdende kamp mod varige og frugtbare onder; ganske vist ikke for at kue dem, men blot for at hindre dem i at overmande os.”

“Alt, hvad der er en skræk for andre, frygter for sig selv.”

“De onder, vi lider af, kan helbredes, og da vi er født med en naturlig hældning mod det gode, vil naturen selv hjælpe os, hvis vi prøver at forbedre vores liv.”

“Hvad giver mere hvile end et sind i fred, og hvad er mere opslidende end vrede?”

“Lad den vise være mådeholden, og når noget skal gøres lidt raskere, så lad ham kalde kraften, ikke vreden, til hjælp.”

“Også lege vil være nyttige: For en mådeholden fornøjelse letter sindet og bringer det i passende balance.”

“Vi bør altid lade noget tid gå, for tiden afslører sandheden.”

“Villigheden til at tro, hvad vi hører, volder meget stor fortræd; vi burde ofte slet ikke lytte, for i nogle tilfælde er det bedre at blive bedraget end at mistænke bedrag.”

“Intet nærer derfor vreden mere end overdreven og utilfreds luksus: Sindet bør hærdes ved hård behandling, så det ikke mærker noget slag, der ikke er alvorligt.”

“Antag, at vi bliver straffet; lad os tænke ikke kun på, hvad vi lider, men på, hvad vi har gjort: Lad os sidde til doms over vores forløbne liv.”

“Hvor meget længere rækker pligtens regler ikke end lovens!”

“Hvad kan være mere uretfærdigt end at tro i det skjulte og at være vred åbenlyst?”

“Ligesom alle lemmerne handler i samklang, fordi det er hele legemets interesse at holde hvert enkelt af dem i god behold, sådan bør menneskene skåne hinanden, fordi de er født til fællesskab.”

“Det er et stort sinds kendetegn at foragte den uret, der bliver det tilføjet; den mest foragtfulde form for hævn er ikke at anse sin modstander for værd at hævne sig på.”

“Intet er mere uretfærdigt, end at nogen skulle arve sin fars stridigheder.”

“Hvis nogen er vred på dig, så mød hans vrede ved at gengælde den med velgerninger: En strid, som kun den ene part tager op, falder til jorden: Det kræver to at slås.”

“Hvor meget mere ærefuldt er det dog at kaste al uret og alle fornærmelser tilbage fra sig, som en, der bærer en rustning, intet våben kan trænge igennem, for hævn er en indrømmelse af, at vi er blevet såret.”

“Der er intet større bevis på storsind, end at intet, der rammer dig, skal kunne bringe dig til vrede.”

“Lad derfor vores foretagender være hverken smålige eller overmodige og dumdristige: Lad ikke vores håb strejfe langt hjemmefra: Lad os ikke forsøge noget, som vil gøre os forbløffede over vores held, hvis det lykkes.”

“Når en strid ser ud til at blive længere eller skarpere end sædvanligt, så lad os standse den i dens første begyndelse, før den tager til i styrke.”

“Ikke alle mennesker tager anstød på samme måde; du bør derfor kende dit eget svage punkt, så du kan vogte det med særlig omhu.”

“Den, der søger at vide, hvad der bliver sagt om ham, og som graver ondsindede historier frem, selv om de blev fortalt i hemmelighed, er selv ødelæggeren af sin egen sindsro.”

“En stor del af menneskene skaber selv deres egne krænkelser, enten ved at nære grundløse mistanker eller ved at overdrive bagateller.”

“Lad os sætte os i stedet for den, vi er vrede på: Som det er nu, gør en overmodig indbildskhed om vores egen betydning os tilbøjelige til vrede, og vi er ganske villige til at gøre mod andre, hvad vi ikke kan tåle at få gjort mod os selv.”

“Kæmp hårdt med dig selv, og hvis du ikke kan besejre vreden, så lad den ikke besejre dig: Du er begyndt at få overtaget over den, hvis den ikke viser sig, hvis den ikke får afløb.”

“Vores indre tanker bliver efterhånden påvirket af vores ydre fremtræden.”

“Fæld ikke din dom ud fra én time eller én dag: Se på dit sinds hele retning: Selv om du ikke har gjort noget ondt, er du alligevel i stand til at gøre det.”

“Hvor meget bedre er det ikke at læge en uret end at hævne den?”

“Aldrig får den det godt, som pines ved at se nogen have det bedre end sig selv.”

“Ønsket om de samme ting, som burde have været et venskabsbånd, bliver en kilde til strid og had.”

“Alle vores sanser bør opdrages til styrke: Af naturen kan de tåle meget, forudsat at ånden afholder sig fra at forkæle dem.”

“Sindet er stærkt nok til at bære de onder, som det er forberedt på.”

“Lad os give vores egen samvittighed fuld ro, men ikke anstrenge os for at vinde anerkendelse.”

“Livet er en sag, der ikke tåler spild, og vi har ingen overskydende tid at kaste bort.”

“Denne ånde, vi holder så kær, vil snart forlade os: Lad os imens, mens vi drager den, mens vi lever blandt mennesker, øve menneskelighed: Lad os ikke være en skræk eller en fare for nogen.”

“Det er et stort og godt sinds kendetegn at begære ikke de gode gerningers frugt, men de gode gerninger selv, og at søge et godt menneske, selv efter at have mødt dårlige.”

“Ingen fører sine gaver ind i en regnskabsbog eller kræver dem som en grisk kreditor betalt tilbage på dag og klokkeslæt.”

“En velgerning kan man ikke føle og røre ved, den er noget, der kun eksisterer i sindet.”

“Vi sætter langt højere pris på det, der kommer fra en villig hånd, end på det, der kommer fra en fuld.”

“Sund fornuft må lede vores velgerninger; vi må tage hensyn til tiden og stedet og modtagerens karakter, som er loddene i vægtskålen, der gør, at vores gaver bliver vel eller ilde modtaget.”

“Ja, mange mennesker bliver gavmilde af mangel på fasthed.”

“At bebrejde et menneske i selve det øjeblik, du gør det en tjeneste, er det rene vanvid; det er at blande fornærmelse i dine gunstbevisninger.”

“Hele tiden at minde om sine egne tjenester sårer vores vens følelser.”

“Lad os sky tom pral: Lad os tie, og lad vores gerninger tale for os.”

“Vi bør se på vores velgerningers afslutning lige så vel som på deres begyndelse og ikke blot give, hvad folk er glade for at modtage, men hvad de siden vil være glade for at have modtaget.”

“Det bedste menneske er den, der giver beredvilligt, aldrig beder om gengæld og bliver glad, når gengælden kommer, fordi han, der virkelig og oprigtigt har glemt, hvad han gav, tager imod den, som var den en gave.”

“Lad os overveje, om vi ikke bør være endnu mere omhyggelige med at vælge, hvem vi skal stå i gæld til, end hvem vi skal give til.”

“Du må først give mig frihed til selv at bestemme og derefter din velgerning.”

“Den, der modtager en velgerning med taknemmelighed, betaler den første rate af den tilbage.”

“Der behøves ingen ord; hvis vi blot føler, som vi bør, vil vores taknemmelighed vise sig i vores ansigter.”

“Vi vil aldrig mangle grund til klage, hvis vi ser på velgerninger fra deres vrangside.”

“De, hvis sind helt er rettet mod det, de håber at vinde, ser med foragt på alt det, der allerede er deres.”

“Men ingen kan på samme tid være både misundelig og taknemmelig, for de misundelige er tilbøjelige til at klage og er triste, mens de taknemmelige er glade.”

“Det nuværende gode er endnu ikke helt fuldendt, et uheld kan afbryde det; det kommende hænger i luften og er uvist; men det, der er forbi, er lagt i sikkerhed.”

“Der er ingen fortjeneste i at være taknemmelig, medmindre det er ufarligt at være utaknemmelig.”

“Nogle velgerninger koster giverne meget, andre er meget værd for modtagerne, men koster giverne intet.”

“En velgerning giver det taknemmelige menneske glæde for bestandig, men glæder det utaknemmelige kun et øjeblik.”

“Men hvem er så ophøjet, at lykken ikke kan bringe ham til at trænge til hjælp fra selv den ringeste?”

“Alle mennesker nedstammer fra den samme oprindelige stamme; ingen er af bedre byrd end en anden, undtagen for så vidt som hans sind er ædlere og bedre egnet til at udføre gode handlinger.”

“Hvad enten du altså taler om naturen, skæbnen eller lykken, er det alle navne på den samme Gud, der bruger sin magt på forskellige måder.”

“Intet bør gøres uden en fornuftig grund: En velgerning er ikke virkelig en velgerning, hvis den skænkes uden en fornuftig grund, for fornuften ledsager enhver hæderlig handling.”

“Naturen skænker os alle den umådelige fordel, at dydens lys skinner ind i alles sind på samme måde; selv de, der ikke følger den, ser den.”

“Hvad sætter vi vores lid til for at være i sikkerhed, om ikke gensidig hjælp til hinanden?”

“Det kan betale sig at være taknemmelig; alligevel vil jeg være taknemmelig, selv om det skader mig.”

“Det er bedre også at gøre vel mod de onde for at gøre vel mod de gode end at give de gode for lidt af frygt for at gøre vel mod de onde.”

“Den vise overvejer begge sider: Han ved, hvor stor fejltagelsernes magt er, hvor usikre menneskelige forhold er, hvor mange hindringer der er for, at planer lykkes.”

“Det er lettere at herske over vilde folkeslag, der ikke tåler fremmed herredømme, end at tøjle sit eget sind og holde det under sin egen kontrol.”

“Du gør ikke et menneske en velgerning ved at holde op med at gøre det uret, og det kan heller aldrig være en god tjeneste mod nogen at fjerne en byrde fra ham, som du selv har lagt på ham.”

“Ingen er af lykken sat så højt, at han ikke har så meget mere brug for en ven, netop fordi han ikke har brug for noget.”

“Hvis du kun er til nytte for din ven, når han er i nød, og er overflødig, når alt går ham vel, så har du en ringe opfattelse af dit eget værd.”

“Den, der tænker for meget på at gengælde en velgerning, må formode, at hans ven tænker for meget på at få den gengældt.”

“Ingen, der nogensinde har hengivet sig til filosofien, bliver nogensinde helt ond; hans sind bliver så dybt farvet af den, at dets farvetoner aldrig helt kan ødelægges og sværtes.”

“Du gør din ven til et bedre menneske ved at bære over med ham, du gør ham under alle omstændigheder til et dårligere ved at bebrejde ham.”

“Vores ven er ikke det menneske, vi håbede, han var; lad os dog, i modsætning til ham, forblive de samme, som vi var.”

“Selv når det gælder de velgerninger, der synes at være spildt, vil mildhed gøre megen gavn; sindets sår bør behandles lige så nænsomt som legemets.”

“Ingen kan blot fare vild for sig selv, men han må blive både årsag til og rådgiver for en andens fejltrin.”

“Lad os derfor spørge, ikke hvad der oftest gøres, men hvad der er bedst for os at gøre.”

“Det højeste gode er et sind, der foragter lykkens tilfældigheder og glæder sig ved dyden.”

“Den lykkelige er derfor den, der kan dømme rigtigt i alle ting: Lykkelig er den, der under sine nuværende forhold, hvordan de end er, er tilfreds og på venskabelig fod med sit livs vilkår.”

“Man bør være upåvirket og ikke lade sig besejre af ydre ting: Man bør kun beundre sig selv, have tillid til sin egen ånd og indrette sit liv, så man er rede til både medgang og modgang.”

“Du kan altså frimodigt erklære, at det højeste gode er sindets enhed: For hvor der er samstemmighed og enhed, må dydene være til stede: Det er lasterne, der ligger i krig med hinanden.”

“Du tager derfor fejl, når du spørger mig, for hvis skyld jeg stræber efter dyden: For du søger noget, der ligger over det højeste.”

“For megen nydelse er skadelig: Men med dyden behøver vi ikke frygte nogen form for overmål, for mådeholdet er indeholdt i dyden selv.”

“Hvad jeg end måtte eje, vil jeg hverken grådigt hobe det op eller hensynsløst ødsle det bort.”

“Jeg vil intet gøre for den offentlige menings skyld, men alt for samvittighedens skyld: Hver gang jeg gør noget helt for mig selv, vil jeg tro, at det romerske folks øjne hviler på mig, mens jeg gør det.”

“Når jeg spiser og drikker, skal mit mål være at stille naturens begær, ikke at fylde og tømme min mave.”

“Kort sagt tilhører min rigdom mig, du tilhører din rigdom.”

“Hold så op med at forbyde filosoffer at eje penge: Ingen har dømt visdommen til fattigdom.”

“Sæt mig som herre i en meget rig mands hus: Sæt mig, hvor guld- og sølvtøj bruges til de mest almindelige formål; jeg vil ikke tænke højere om mig selv på grund af ting, der, selv om de er i mit hus, alligevel ikke er en del af mig.”

“I alle de tilfælde, hvor man skammer sig over at indrømme den virkelige årsag til sin lidelse, og hvor blufærdighed får en til at trænge sine lidelser indad, kvæler begærene hinanden, indespærret på et lille rum uden noget afløb.”

“En god borgers tjenester er aldrig spildt: Han gør gavn ved at blive hørt og set, ved sit ansigtsudtryk, sine gestus, sin tavse beslutsomhed og selve sin gang.”

“Vi bør dog først undersøge os selv, dernæst den sag, vi agter at tage os af, og dernæst dem, for hvis skyld eller i hvis selskab vi gør det.”

“Det er frem for alt nødvendigt at gøre sig et sandt billede af sig selv, for som regel tror vi, at vi kan mere, end vi formår.”

“Det gavner intet at tvinge sit sind til et arbejde, det ikke er skabt til: Det er forgæves at kæmpe imod naturen.”

“Vi bør vælge mennesker til venner, der så vidt muligt er fri for stærke begær: For lasterne er smitsomme og går fra et menneske over på dets nabo og skader dem, der rører ved dem.”

“Se på universet: Du vil se guderne ganske uden ejendom, uden at eje noget, skønt de giver alt.”

“I enhver livsstilling vil du finde morskab, afslapning og fornøjelser; det vil sige, forudsat at du er villig til at tage let på onderne snarere end at hade dem.”

“Ingen tilstand kan være så elendig, at et upartisk sind ikke kan finde nogen trøst i den.”

“Kald den sunde fornuft til hjælp mod vanskelighederne: Det er muligt at blødgøre det hårde, at udvide det, der er for snævert, og at få tunge byrder til at trykke mindre på den, der bærer dem med kløgt.”

“Lad os heller ikke misunde dem, der står højt: De højder, der i vores øjne ser ophøjede ud, er stejle og forrevne.”

“Jeg vil aldrig skamme mig over at citere et godt ord, fordi det stammer fra en dårlig forfatter.”

“Vid da, at enhver livsstilling er forgængelig, og at det, der nogensinde er sket for nogen, også kan ske for dig.”

“Så dybt har dette onde, at lade sig lede af andres mening, slået rod i os, at selv sorgen, den enkleste af alle følelser, begynder at blive forstilt.”

“Alligevel må vi holde måde i denne sag, for der er stor forskel på at leve enkelt og at leve sjusket.”

“Menneskers sind bør have afslapning: De rejser sig bedre og stærkere efter hvile.”

“Der er stor forskel på at løsne dit greb om en ting og at give slip på den.”

“Det kommer ikke an på, hvad du bærer, men på, hvordan du bærer det.”

“Uafbrudt medgang kan ikke tåle et eneste slag; men den, der har ført en uophørlig kamp mod sine ulykker, har fået tykkere hud af sine lidelser, giver ikke efter for nogen katastrofe og kæmper, selv om han falder, videre på knæ.”

“Jeg anser dig for ulykkelig, fordi du aldrig har været ulykkelig: Du er gået gennem livet uden at møde en modstander: Ingen vil kende dine kræfter, ikke engang du selv.”

“Frygt ikke, beder jeg dig, de ting, som de udødelige guder sætter som sporer i vores sind: Modgang er dydens lejlighed.”

“Mens alt overmål er skadeligt, er overmål af velvære det allermest skadelige; det påvirker hjernen; det fører menneskenes sind ud i tomme indbildninger; det breder en tyk sky over grænserne mellem sandt og falsk.”

“Fortrolighed med faren får os til at foragte den.”

“Der er ingen ulykke i det, vanen har gjort til en del af ens natur: Efterhånden finder menneskene glæde ved at gøre det, som nøden først drev dem til.”

“Skæbnerne fører os, og længden af ethvert menneskes dage afgøres i fødslens første time: Enhver årsag afhænger af en tidligere årsag: Én lang skæbnekæde afgør alle ting, offentlige som private.”

“Det usårlige er ikke det, der aldrig bliver ramt, men det, der aldrig bliver såret.”

“Men lykken giver ikke dyden; derfor tager hun den heller ikke bort.”

“Dyden er fri, ukrænkelig, urokkelig, urystelig og så hærdet mod ulykker, at den ikke kan bøjes, endsige overvindes af dem.”

“Gode mennesker lever i fred med hinanden; de onde er lige skadelige for de gode og for hinanden.”

“Nogle vil ikke høre om deres alder og grå hår og alt det andet, som mennesker beder om at nå.”

“Hvor sent er det ikke at begynde livet, netop når vi må forlade det!”

“Vores hurtighed i at udnytte tiden bør derfor kappes med tidens egen hurtighed, og vi bør drikke af den, som vi ville drikke af en hastigt strømmende flod, der ikke altid vil strømme.”

“Det er et roligt og fredfyldt sinds privilegium at gennemgå alle dele af sit liv: Men travle menneskers sind er som dyr under åget og kan hverken bøje af eller se sig tilbage.”

“Sand visdom består i ikke at fjerne sig fra naturen og i at forme vores adfærd efter dens love og forbillede.”

“Hvor meget lykkeligere er ikke den, der intet skylder noget menneske, undtagen det, han med den største lethed kan give afkald på!”

“Hele livet er slaveri: Lad derfor enhver forlige sig med sin lod, klage over den så lidt som muligt og gribe ethvert gode, der ligger inden for hans rækkevidde.”

“Man er ikke mindre en røver, fordi ens sværd bliver viklet ind i offerets klæder og rammer forbi.”

“Menneskene sætter den største pris på gaver eller pensioner og lejer deres arbejde, deres tjenester eller deres omhu ud for at få dem: Ingen værdsætter tiden: De giver den langt mere rundhåndet, som om den intet kostede.”

“Men intet glæder sindet så meget som et trofast og behageligt venskab.”

“Vi får ikke et kort liv, men vi gør det kort, og vi er ikke fattige på dage, men ødsle med dem.”

“Hele livet må bruges på at lære at leve, og – hvad der måske vil undre dig mere – hele livet må bruges på at lære at dø.”

“Udsættelse er det største spild af livet: Den river dag efter dag fra os og tager det nærværende fra os ved at love noget, der skal komme.”

“Retfærdighedens sværd er ilde placeret i hænderne på et vredt menneske.”

“Intet er mere bittert end langvarig uvished; nogle kan bedre bære at få deres håb slukket end at få dem udskudt.”

“Det er meget bedre at hellige dig nogle få forfattere end at skimme igennem mange.”