Samtaler

“Kort sagt vil vi, hvis vi ser efter, finde, at det menneskelige væsen intet pines så meget af som det ufornuftige; og omvendt, at intet drager det så meget som det fornuftige.”

“En tyr bliver ikke til i en håndevending, og det gør en modig mand heller ikke; men vi må øve os om vinteren til sommerens felttog og ikke ubesindigt styrte os ud i det, der ikke vedkommer os.”

“Hvis man kunne give denne lære sit samtykke, som man bør, at vi alle på en særlig måde nedstammer fra Gud, og at Gud er fader til både mennesker og guder, så tror jeg, at man aldrig ville nære nogen uædle eller lave tanker om sig selv.”

“Hvis nu dyden lover medgang og sindsro og lykke, så er fremskridtet mod dyden sikkert også et fremskridt mod hver af disse ting.”

“Ud fra alt, hvad der er eller sker i verden, er det let at prise forsynet, hvis man har disse to egenskaber: evnen til at se, hvad der hører til og overgår alle personer og ting, og et taknemmeligt sind.”

“Og hvorfor bekymrer jeg mig om noget, der kan ske, hvis jeg besidder sjælsstorhed?”

“Dog vil jeg vise dig, at du har kræfter og midler til sjælsstorhed og mod; men vis du mig, hvilke kræfter du har til at finde fejl og rejse anklager.”

“For hvad er målet med at ræsonnere? At fastslå de sande udsagn, at fjerne de falske og at holde sit samtykke tilbage over for dem, der ikke er klare.”

“Hvorfor er vi stadig dovne og forsømmelige og trege, og hvorfor søger vi påskud for ikke at arbejde og ikke at være årvågne i dyrkelsen af vores fornuft?”

“Men vi tænker på os selv, som om vi kun var maver og tarme og kønsdele; vi frygter, vi begærer; vi smigrer dem, der kan hjælpe os i disse sager, og vi frygter dem også.”

“Hvad vi altså finder at være på én gang kærligt og i overensstemmelse med fornuften, det erklærer vi trygt for rigtigt og godt.”

“Og med ét ord: Hverken døden eller landflygtigheden eller smerten eller noget af den slags er årsag til, at vi gør eller ikke gør noget; men vores egne meninger og vores viljer (δόγματα).”

“For fri er den, for hvem alt sker efter hans vilje, og som ingen kan hindre.”

“Det ville være uden værdi at vide noget, hvis viden blev tilpasset ethvert menneskes lune.”

“Hvor man er mod sin vilje, dér er man i fængsel.”

“For forstandens størrelse måles hverken i længde eller i højde, men i tanker.”

“Takker du ikke hellere guderne for, at de har ladet dig stå over de ting, som de ikke har lagt i din magt, og kun har gjort dig ansvarlig for dem, der står i din magt?”

“Men hvis du er blevet sat på en sådan højere plads, vil du så straks gøre dig til tyran? Vil du ikke huske, hvem du er, og hvem du hersker over?”

“Når du altså har lukket dørene og gjort mørkt indenfor, så husk aldrig at sige, at du er alene, for det er du ikke; men Gud er derinde, og din skytsånd er derinde, og hvad behøver de lys for at se, hvad du gør?”

“Kan noget menneske hindre dig i at give sandheden dit samtykke? Intet menneske kan.”

“Men, indvender du: ‘Hvis du stiller mig frygten for døden i udsigt, så tvinger du mig.’ Nej, det er ikke det, der stilles i udsigt, der tvinger dig, men din mening om, at det er bedre at gøre det og det end at dø.”

“Men hvis den største skade er at blive berøvet de største ting, og det største i ethvert menneske er viljen eller valget, sådan som det bør være, og et menneske er berøvet denne vilje, hvorfor er du så også vred på ham?”

“Beundr ikke dit tøj, så bliver du heller ikke vred på tyven.”

“Derfor bør vi øve os i de små ting og begynde med dem for så at gå videre til de større.”

“Hvis et menneske har en eller anden overlegenhed eller tror, at det har det, uden at have det, vil et sådant menneske, hvis det er uskolet, nødvendigvis blive opblæst af det.”

“For faktisk takker vi guderne for de ting, hvori vi lægger vores gode.”

“Derfor er det filosoffens vigtigste og første opgave at prøve indtrykkene og skelne mellem dem og ikke at lukke noget ind uden prøvelse.”

“Men hvad angår vores stakkels styrende evne, gaber og sover vi og lukker skødesløst ethvert indtryk ind, for skaden mærkes ikke.”

“De fleste af os frygter legemets hendøen og vil gøre alt for at undgå den slags, men vi bekymrer os ikke om sjælens hendøen.”

“Hvad er der da at undre sig over, hvis også mange sande ting i filosofien forekommer de uerfarne paradoksale?”

“Dette er altså filosofiens begyndelse: at et menneske indser, i hvilken tilstand dets styrende evne er; for når man ved, at den er svag, vil man ikke bruge den på de allersværeste ting.”

“For oprindelsen til sindets uro er denne: at ønske noget, som ikke sker.”

“Men manden købte lampen til denne pris: For en lampe blev han en tyv, en troløs fyr og som et vildt dyr.”

“Så vær da også du, når du ikke kan få et menneske til at skifte mening, forvisset om, at han er et barn, og klap i hænderne sammen med ham; og vil du ikke det, så ti stille.”

“Er frihed andet end evnen til at leve, som vi vælger?”

“Hvis du vælger at være beskeden og trofast, hvem vil så ikke tillade dig at være det?”

“Tingene selv (materialerne) er ligegyldige; men brugen af dem er ikke ligegyldig.”

“Hvor jeg kan hindres og tvinges, står det ikke i min magt at opnå de ting, og det er hverken godt eller dårligt; men brugen er enten dårlig eller god, og brugen står i min magt.”

“Således bevarer beskedne handlinger det beskedne menneske, og ubeskedne handlinger ødelægger det; og trofaste handlinger bevarer det trofaste menneske, og de modsatte handlinger ødelægger det.”

“Således prøves og vejes tingene, når reglerne ligger klar. Og at filosofere er dette: at undersøge og bekræfte reglerne; og at bruge dem, når man kender dem, er en vis og god mands værk.”

“Men hvis du lægger et råddent og faldefærdigt fundament, vil din stakkels lille bygning så ikke falde desto før, jo flere og stærkere materialer du lægger oven på den?”

“Giv mig et menneske, der går op i, hvordan han vil gøre noget, ikke i at opnå en ting, men som går op i sin egen virksomhed.”

“Følgelig tilføjer vi af mangel på disciplin altid noget til indtrykket og fremstiller tingene som større, end de er.”

“I det hele taget: Vil du gøre noget til en vane, så gør det; vil du ikke gøre det til en vane, så lad være med at gøre det, men væn dig til at gøre noget andet i stedet.”

“Fjern nemlig frygten for døden, og antag så mange tordenbrag og lynglimt, du vil, og du vil vide, hvilken ro og fred der er i den styrende evne.”

“Har jeg den bevidsthed om, at jeg intet ved, som et menneske, der intet ved, bør have?”

“For uden undtagelse – lad dig ikke narre – er ethvert levende væsen knyttet til intet så meget som til sin egen interesse.”

“For et dårligt menneskes styrende princip kan man ikke stole på; det er usikkert, har ingen fast regel at rette sig efter og overmandes til forskellige tider af forskellige indtryk.”

“Findes der da også en kunst i at lytte, ligesom der gør i at tale?”

“Enhver fejl rummer en modsigelse: For da den, der fejler, ikke ønsker at fejle, men at have ret, er det klart, at han ikke gør, hvad han ønsker.”

“Sjælen er som et fad med vand. Indtrykkene er som den lysstråle, der falder på vandet. Når vandet bevæges, synes også strålen at bevæge sig, og dog bevæger den sig ikke.”

“Styr os som fornuftige væsener: Vis os, hvad der gavner os, og vi vil følge det: Vis os, hvad der ikke gavner os, og vi vil vende os bort fra det.”

“For hos ethvert menneske er årsagen til, at det handler, dets mening.”

“Lad os undersøge hinanden: Har jeg en dårlig mening, så tag den fra mig: Har du en, så vis den frem.”

“Du har husgeråd af guld; men din tale, dine meninger, dine samtykker, dine bevægelser (bestræbelser), dine begær er af lertøj.”

“Vil verden blive vendt på hovedet, når du er død?”

“Ikke alt, hvad der er vanskeligt og farligt, egner sig til øvelse; men det, der bidrager til at gennemføre det, vi har sat os for, egner sig.”

“Øv dig, menneske, hvis du er opfarende, i at holde ud, når du bliver skældt ud, og i ikke at blive ærgerlig, når du bliver vanæret.”

“Men ikke desto mindre bør man på en måde også være forberedt på dette (at være alene): at kunne være sig selv nok og være sit eget selskab.”

“Enhver stor kraft (evne) er farlig for begyndere.”

“Du må udrydde disse to ting hos menneskene: indbildskhed (hovmod) og mistillid. Indbildskhed er altså den mening, at du ikke mangler noget (ikke står tilbage i noget): Men mistillid er den mening, at du ikke kan være lykkelig, når så mange omstændigheder omgiver dig.”

“Hold op, jeg besværger jer ved guderne, med at beundre materielle ting. Hold op med at gøre jer selv til slaver, først af tingene, dernæst for tingenes skyld slaver af dem, der kan give jer dem eller tage dem fra jer.”

“Hvad du end giver mig, vil jeg gøre det lykkeligt, heldigt, æret, til noget, som man vil søge.”

“Tømreren kommer ikke og siger: Hør mig tale om tømrerkunsten; men når han har påtaget sig at bygge et hus, bygger han det og beviser, at han kan kunsten.”

“For alt, hvad vi gør: Henfører vi det ikke til noget mål, gør vi det forgæves; og henfører vi det til det forkerte mål, rammer vi forbi.”

“Vil du gøre godt eller blive rost?”

“For hvem er god, hvis han ikke ved, hvem han er? Og hvem ved, hvad han er, hvis han glemmer, at de ting, der er blevet til, er forgængelige, og at det ikke er muligt for ét menneske altid at være sammen med et andet?”

“Ved du ikke, at et godt menneske intet gør for syns skyld, men for at gøre det rette?”

“Vælg da, om du vil være en drikkebroder og behagelig for dine gamle omgangsfæller eller et ædru menneske og ubehagelig for dem.”

“Men hvis læsningen ikke sikrer dig et lykkeligt og roligt liv, hvad nytte er den så til?”

“Er du som en ulv, må du bide igen og kaste flere sten. Men hvis du overvejer, hvad der sømmer sig for et menneske, så undersøg dit forrådskammer, se, med hvilke evner du kom til verden.”

“Og hvem har levet så længe med dig som du med dig selv? Og hvem har så stor magt til at overbevise dig, som du har til at overbevise dig selv; og hvem vil dig bedre og står dig nærmere, end du selv gør?”

“Stræb først efter, at det, du er, forbliver ukendt: Vær filosof for dig selv (eller: filosofér for dig selv) en kort tid.”

“Kæmp med dig selv, før dig selv tilbage til anstændighed, til beskedenhed, til frihed.”

“Og tænk nu, at du har fået dit eget legeme betroet som en hest; vask det, tør det af, sørg for, at ingen vender sig bort fra det, at ingen viger til side for det.”

“Er der nogen del af livet undtaget, som opmærksomheden ikke strækker sig til? For vil du gøre det (noget som helst i livet) dårligere ved at være opmærksom og bedre ved slet ikke at være det?”

“Men hvis du virkelig stoler på mig, er det klart, at du stoler på mig, fordi jeg er trofast og beskeden, ikke fordi jeg har fortalt dig om mine sager.”

“Men nu er jeg et fornuftigt væsen, og jeg bør prise Gud: Det er mit værk; det gør jeg, og jeg vil ikke forlade denne post, så længe jeg får lov at beholde den; og jeg opfordrer jer til at stemme i med den samme sang.”

“Og det er godt for dig at kende din egen forberedelse og kraft, så du i de sager, hvor du ikke er forberedt, kan holde dig i ro og ikke blive ærgerlig, hvis andre har overtaget over dig.”

“Et dommersæde og et fængsel er hver især et sted, det ene højt og det andet lavt; men viljen kan holdes den samme, hvis du vælger at holde den sådan begge steder.”

“Hvis jeg altså må udsætte mig for fare for en vens skyld, og hvis det er min pligt endog at dø for ham, hvad behøver jeg så spådomskunst til?”

“Dette var nu Sokrates’ første og vigtigste kendetegn: aldrig at blive irriteret i en diskussion, aldrig at ytre noget grovt, noget fornærmende, men at bære over med grove mennesker og gøre ende på striden.”

“Når jeg ser et menneske ængste sig, siger jeg: Hvad vil dette menneske? Hvis det ikke ville noget, der ikke står i dets magt, hvordan kunne det så ængste sig?”

“Har du gjort dig umage for at lære, hvad et godt menneske er, og hvad et dårligt menneske er, og hvordan man bliver det ene eller det andet?”

“Og så, hvis du vil være smuk, unge mand, arbejd da på dette: at tilegne dig menneskelig fortræffelighed.”

“Du er et menneske; og det er et dødeligt væsen, der har evnen til at bruge indtrykkene fornuftigt.”

“For et menneske påvises ikke med fingeren som en sten eller et stykke træ; men når nogen viser menneskets principper, så viser han det som menneske.”

“Men gør ikke offentligt krav på mere, end der tilkommer dig, og forsøg ikke at tilegne dig det, der tilhører alle.”

“For jeg ønsker at blive overrasket af sygdom eller død, mens jeg ikke tager mig af andet end min egen vilje, så jeg kan være fri for uro, så jeg kan være fri for hindringer, fri for tvang og i en tilstand af frihed.”

“Bland altså ikke ting sammen, der er forskellige, og forvent ikke, når du arbejder på én ting, at gøre fremskridt i en anden.”

“Ligesom vi øver os mod sofistiske spørgsmål, sådan bør vi daglig øve os mod indtrykkene; for også disse indtryk stiller os spørgsmål.”

“Nu (bør du sige) er det stof, jeg skal arbejde med, min forstand, ligesom træet er det for tømreren og huderne for skomageren; og min opgave er den rette brug af indtrykkene.”

“Men frem for alt må kynikerens styrende evne være renere end solen; og er den ikke det, må han nødvendigvis være en snu skurk og en principløs fyr, eftersom han, mens han selv er viklet ind i en eller anden last, vil irettesætte andre.”

“Er det skammeligt for dig, hvad der ikke er din egen handling, hvad du ikke selv er årsag til, hvad der er kommet over dig ved et tilfælde, som en hovedpine, som en feber?”

“Folk holder tamme løver indespærret og fodrer dem, og nogle tager dem med sig rundt; og hvem vil sige, at denne løve er fri? Er det ikke sådan, at jo mageligere den lever, desto mere befinder den sig i en slavisk tilstand?”

“For intet menneske frygter Cæsar selv, men det frygter døden, landsforvisning, tab af ejendom, fængsel og vanære.”

“Er det muligt, at den, der begærer nogen af de ting, der afhænger af andre, kan være fri for hindring?”

“For frygten kommer af det, du venter, men sorgen af det, der er til stede.”

“For også den gode skuespiller bevarer sin rolle ved at holde op, når han bør holde op, bedre end når han bliver ved med at spille ud over den rette tid.”

“Gør ikke en tragedie ud af det, men tal om det, som det er: Nu er tiden kommet til, at stoffet (legemets) opløses i de ting, det var sammensat af.”

“Når jeg altså hverken frygter noget, en tyran kan gøre mod mig, eller begærer noget, han kan give, hvorfor ser jeg så stadig til med undren (beundring)?”

“Men hvis den gryde, som dit kød blev kogt i, skulle gå i stykker, må du så dø af sult, fordi du ikke har den gryde, du er vant til?”

“For frihed opnås ikke ved at opfylde menneskers begær, men ved at fjerne begæret.”

“Det er vanskelighederne, der viser menneskenes karakter. Når en svær krise møder dig, så husk derfor, at du er som den uerfarne yngling, som Gud, træneren, bryder med.”

“Hvad er filosoffens første opgave? At kaste indbildskheden bort: For det er umuligt at begynde at lære det, man tror, man ved.”

“Intet stort bliver til pludselig, lige så lidt som en drueklase eller en figen. Hvis du nu siger til mig: ‘Jeg vil have en figen’, vil jeg svare, at det kræver tid. Lad den først blomstre, så sætte frugt og så modne.”

“For det er ikke døden eller smerten, der er noget frygteligt, men frygten for smerten eller døden.”

“Enhver vane og enhver evne bekræftes og styrkes af de tilsvarende handlinger, evnen til at gå af at gå, evnen til at løbe af at løbe. Vil du have en evne til at læse, så læs; til at skrive, så skriv.”

“Vi må gøre det bedste ud af de ting, der står i vores magt, og tage resten, som naturen giver det.”

“Hvor jeg end går hen, vil det gå mig godt: For også her var det ikke stedet, der gjorde, at jeg havde det godt, men mine domme, og dem tager jeg med mig, for ingen kan berøve mig dem.”

“Når du får en foruroligende nyhed, så husk, at en nyhed ikke kan berøre noget inden for viljens område.”

“For jeg er ikke udødelig, men et menneske, en del af universet, som en time er en del af dagen. Som timen må jeg være her, og som en time må jeg forgå.”

“Vogt dig for én ting, menneske; se, til hvilken pris du sælger din vilje. Hvis du ikke gør andet, så sælg ikke din vilje billigt.”

“Intet menneske er herre over et andet menneske; dets herrer er kun død og liv, nydelse og smerte.”

“Ligesom dårlige skuespillere ikke kan synge alene, men kun sammen med mange, sådan kan nogle mennesker ikke gå alene. Menneske, hvis du er noget værd, må du gå alene og tale med dig selv og ikke gemme dig i koret.”

“Hvad vil du da, at døden skal finde dig i færd med? Jeg for min del vil gerne findes optaget af en human gerning, hvilken det end er – noget ædelt, velgørende, noget, der fremmer det fælles bedste.”

“Hvis du altså ikke vil være tilbøjelig til vrede, så nær ikke vredens vane, kom ikke brænde på bålet. Hold dig til en begyndelse i ro, og tæl de dage, hvor du ikke var vred.”

“At rejse udenlands er en lille forandring; døden er en større forandring – fra det, der er nu, ikke til det, der ikke er, men til det, der ikke er nu.”

“Vis mig én, der er syg og dog lykkelig, i fare og dog lykkelig, døende og dog lykkelig, i landflygtighed og lykkelig, i vanære og lykkelig.”

“Sig først til dig selv, hvilket menneske du vil være; når du har bestemt dig for det, så handl efter det i alt, hvad du gør.”

“Når du slækker din opmærksomhed en smule, så bild dig ikke ind, at du kan genvinde den, hvor du vil, men husk vel dette: at din fejl i dag nødvendigvis må stille dig ringere ved andre lejligheder.”

“For hvor findes venskab ellers end der, hvor der er troskab og ære, hvor mennesker giver og tager det gode og intet andet?”

“Jamen, hvilket gode får atleten af den, der bryder med ham? Det største. Sådan hjælper den, der fornærmer mig, med at træne mig til kampen: Han træner mig i at være tålmodig, lidenskabsløs, mild.”

“Ulykkelige menneske, er du ikke tilfreds med det, du ser dag efter dag? Kan du få øje på noget bedre eller større end solen, månen, stjernerne, hele jorden, havet?”

“Du vil lænke mit ben – ja, men min vilje – nej, ikke engang Zeus kan besejre den.”

“Vil du da ikke se på optoget og festforsamlingen, så længe det er dig givet, og så, når Gud fører dig ud, gå bort med et buk for ham og tak for det, du har hørt og set?”

“Husk, at det ikke kun er begæret efter embeder og rigdom, der gør mennesker krybende og underdanige over for andre, men også begæret efter ro og fritid og rejser og lærdom.”

“Hvis du mistede din færdighed i grammatik eller musik, ville du regne tabet for en skade; hvis du skal miste ære og værdighed og mildhed, regner du det så for ingenting?”

“Filosoffens skole, mine herrer, er en læges konsultationsværelse. I skal forlade den med smerte, ikke med fornøjelse.”

“Den, der ofte omgås andre mennesker, hvad enten det er for at snakke eller til et drikkegilde eller i det hele taget for selskabets skyld, må enten selv blive som dem eller omvende dem til sit eget billede.”

“Vil du ikke lægge dette fundament til at begynde med – det vil sige undersøge din beslutning og se, om den er sund eller usund, og så bagefter bygge din fasthed og urokkelige beslutsomhed på den?”

“Det gode og ædle menneske strides ikke med nogen og tillader efter bedste evne heller ikke andre at strides.”

“Er det ikke bedre at have selvrespekt end at være rig?”

“Er det muligt helt at undgå fejl? Nej, det er umuligt: Men det er muligt hele tiden at rette sit sind mod at undgå fejl.”

“Alligevel er vi bekymrede for vores smule legeme, for vores smule ejendom, for hvad Cæsar vil mene, men slet ikke bekymrede for det, der er i os.”

“I teorien er det let nok at prøve og gendrive de uvidende, men i det praktiske liv lader menneskene sig ikke prøve, og vi hader den, der prøver og afslører os.”

“Men når den sande vejviser finder en, der er faret vild, fører han ham ind på den rette vej i stedet for at forlade ham med en spydighed eller en fornærmelse.”

“Menneske kan kun møde menneske på rette vis, når den ene forstår den andens overbevisninger og til gengæld viser ham sine egne.”

“Når du ser en anden i et embede, så stil hans embede op imod, at du ikke har brug for noget embede: Når du ser en anden være rig, så se, hvad du har i stedet.”

“Vil du da ikke lade andre være og blive din egen læremester og elev?”

“Enhver kunst er, mens den læres, trættende for den, der er ukyndig og uprøvet i den.”

“Jamen, når du er alene, bør du kalde det fred og frihed og anse dig selv for gudernes lige; når du er i stort selskab, bør du ikke kalde det en trængsel eller en pøbel eller en plage, men en helligdag og en fest, og således tage imod alt med et tilfreds sind.”

“Hvis det ikke er sandsynligt, at sneglens gode ligger i dens hus, er det så sandsynligt, at menneskets gode ligger i dets legeme?”

“Ligesom vi har medlidenhed med de blinde og de lamme, bør vi have medlidenhed med dem, der er blindet og lammet i deres højeste styrende evner.”

“Det godes og det ondes væsen ligger i viljens indstilling.”

“Hvis du ikke lærte din lektie for at vise den i handling, hvad lærte du den så for?”

“For når du først lader ydre ting herske over det, der er dit eget, kan du lige så godt blive slave og være færdig med det.”

“Det er svært at forene og kombinere disse egenskaber – omhuen hos den, der hengiver sig til materielle ting, og standhaftigheden hos den, der ser bort fra dem – men ikke umuligt.”

“Jeg gør kun det, der står i min magt, og drukner, hvis jeg skal drukne, uden frygt, uden at skrige op eller anklage himlen, for jeg ved, at det, der er født, også må forgå.”

“Må vi da slutte, at det også i handlingens sfære ikke er nok blot at ønske at blive god, men at man må lære visse ting?”

“Men om det er bedre at tale eller at tie, og at tale på den ene eller den anden måde, og om det er passende eller upassende – med ét ord at afgøre lejligheden og brugen for hver tale, alt dette er spørgsmål for én eneste evne, viljens.”

“Lær at tåle hån, se dig om, undersøg dig selv, så du kan komme til at kende, hvem du er.”

“Menneske, overvej først, hvad det er, du påtager dig: Overvej derefter dine egne kræfter, og hvad du kan bære.”

“Kan man blive sendt i landflygtighed uden for universet? Det kan man ikke. Hvor jeg end går hen, er der solen, der er månen, der er stjernerne, drømme, varsler, samtale med guderne.”

“Og når din fantasi (som ikke står i din magt) desuden bider sig dybt fast i din sjæl, så kæmp imod den med din fornuft, slå den ned, lad den ikke vokse sig stærk eller gå videre til næste trin og fremmane, hvilke billeder den vil.”

“Hold dig da vågen, og vogt dine indtryk: Det, du har i din varetægt, er ingen bagatel, men selvrespekt, ære, standhaftighed, et roligt sind, uberørt af sorg, frygt eller uro – med ét ord: frihed.”

“Derfor kan jeg ikke kalde nogen flittig, hvis jeg blot får at vide, at han læser eller skriver, nej, ikke engang hvis man tilføjer: ‘han arbejder hele natten’, medmindre jeg ved, hvad han arbejder for.”

“Du må aldrig rose eller dadle mennesker for egenskaber, der er ligegyldige, men for deres domme.”

“Og således består sjælens urenhed i dårlige domme, og rensningen består i at frembringe rette domme i den, og den rene sjæl er den, der har rette domme, for kun den er sikret mod forvirring og besmittelse i sine funktioner.”